CASTOR INTERNATIONAL - DANMARK

Med CASTOR kan du investere i VINCI
Tegningspris for VINCI-aktien: 112,37 €
Tegning fra 13. maj til 31. maj 2024

CASTOR INTERNATIONAL - DANMARK


Med CASTOR kan du investere i VINCI
Tegningspris for VINCI-aktien: 112,37 €
Tegning fra 13. maj til 31. maj 2024
Tilbage

FAQ

Hvorfor CASTOR?

Castor, både internationalt og i Frankrig, er VINCI-koncernens medarbejderopsparingsordning, som har til hensigt, overalt hvor det er muligt, at tilbyde medarbejdere, som ønsker at købe VINCI-aktier, fordelagtige vilkår.
VINCI's formål er at dele fordelene ved de gode resultater og styrke tilhørsforholdet til VINCI.

Hvilke fordele er der ved CASTOR INTERNATIONAL?

A. Et arbejdsgiverbidrag i form af op til 80 gratis VINCI-aktier.
VINCI understøtter din investering ved at give dig et antal gratis aktier,
som varierer, alt efter hvor meget du investerer. Reglen tilgodeser små investorer: For de første 10 tegnede aktier, giver virksomheden 20 gratis aktier.

Medarbejderen får fuldt ejerskab over disse gratis aktier tre år efter medarbejderens investering på betingelse af, at han/hun stadig er ansat i virksomheden.

B. Udbytte, der udbetales af VINCI

Du har ret til udbytte, der udbetales af VINCI. Du har ret til udbytte på de tegnede aktier med det samme og ligeledes på de gratis aktier, når du har fuldt ejerskab over dem.

C. Din virksomhed betaler kontoadministrationsgebyrerne

Som medarbejder betaler du ikke kontogebyrer eller startgebyrer, men de betales af din virksomhed
Når du forlader din virksomhed (med undtagelse af pensionering) og du beholder dine aktier, skal du betale disse gebyrer, som trækkes direkte fra din beholdning.

Hvem kan deltage i CASTOR INTERNATIONAL?

Alle medarbejdere i en virksomhed, som er med i koncernens internationale aktieejeropsparingsplan (PEGAI) og som har en anciennitet på mindst 6 måneder, på hinanden følgende eller ej, i løbet af de sidste 12 måneder, når de tilmelder sig.

Hvilke virksomheder er med i CASTOR INTERNATIONAL?

Med undtagelse af helt særlige tilfælde, er det de virksomheder, som VINCI ejer mere end 50 % af i et land, som er kvalificeret til at deltage i ordningen.

Hvilke lande deltager i CASTOR INTERNATIONAL?

I dag er de lande, som CASTOR INTERNATIONAL dækker, følgende:
Tyskland, Australien, Østrig, Bahrain, Belgien, Brasilien, Cambodia, Cameroun, Canada, Chile, Colombia, Elfenbenskysten, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, USA, Spanien, Estland, Finland, Grækenland, Hong Kong, Kroatia, Ungarn, Indonesien, Italien, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malaysia, Mexico, Marokko, New Zealand, Norge, Holland, Peru, Polen, Portugal, Tjekkiet, Den Dominikanske Republik, Rumænien, Storbritannien, Senegal, Serbien, Singapore, Slovakiet, Sverige, Schweiz.

Hvordan deltager jeg i CASTOR INTERNATIONAL-ordningen?

Der er to muligheder afhængigt af landet:
- tilmeld dig online
For at gøre dette er det nødvendigt, at din arbejdsgiver har oplyst din e-mailadresse, så dit brugernavn og adgangskode kan sendes via e-mail;
- udfyld den trykte tilmeldingsformular, og send den til din kontaktperson hos CASTOR.
Du finder tilmeldingsformularen under "Dokumenter".

Jeg har ikke modtaget mit brugernavn og min adgangskode. Hvad gør jeg?

Kontakt din kontaktperson hos CASTOR i din virksomhed.

Jeg har glemt mit brugernavn og/eller adgangskode. Hvordan tilmelder jeg mig online?

Gå ind på siden for tilmelding online, og klik på "Glemt brugernavn", og indtast din e-mailadresse.

Hvor meget kan jeg investere i CASTOR INTERNATIONAL?

Minimumsinvesteringen er lig med tegningsprisen for en VINCI-aktie.
Den maksimale investering kan ikke overstige 25 % af din årlige bruttoløn, medmindre der gælder specifikke bestemmelser i dit land.

Hvordan beregnes tegningsprisen?

Tegningsprisen er lig med gennemsnittet af 20 aktiekurser på børsen, der går forud for den første dag i tegningsperioden.
Da VINCI-aktien er noteret i euro (€) på børsen i Paris, er referenceprisen derfor anført i euro (€).
For lande uden for euroområdet konverteres tegningsprisen til den lokale valuta med den omregningskurs på dagen, der går forud for den første dag i tegningsperioden.

Hvornår kan jeg tilmelde mig?

Tilbuddet er tidsbegrænset, og tilmeldingsperioden er åben én gang om året i tre uger. De tilmeldingsformularer, som modtages uden for denne periode, tages ikke i betragtning.

Hvad er de forskellige tilgængelige betalingsmetoder?

Dine forskellige betalingsmuligheder er anført:
- på din tilmeldingsformular,
- på websitet for tilmelding online

Hvad sker der, hvis jeg forlader min virksomhed mellem min tilmelding og gennemførelsen af transaktionen?

Transaktionen anses for gennemført den dag, hvor kapitalen forhøjes, hvilket sker i ugerne efter tilmeldingsperioden. Den nøjagtige dato er anført i brochuren for hver transaktion.
I dette tilfælde er du ikke berettiget til gratis aktier.
Det er derfor ikke fordelagtigt for dig at tegne aktier.

Hvad sker der efter min tilmelding?

Efter din tilmelding modtager du et kontoudtog fra Amundi ESR, som bekræfter din investering og tildelingen af rettigheder til gratis aktier.

Jeg forlader snart min virksomhed. Kan jeg deltage i CASTOR INTERNATIONAL?

Du mister dine rettigheder til gratis aktier, hvis du forlader koncernen før udløbet på bindingsperioden (tre år), eller hvis du forflyttes til et andet land i koncernen.
I tilfælde af fratrædelse mister du rettighederne til gratis aktier:
- på dagen, hvor du sender din opsigelse;
- på dagen, hvor din opsigelse registreres;
- på dagen for din personlige aflevering af opsigelsen.
I tilfælde af fyring pga. kontraktbrud mister du rettighederne til gratis aktier på dagen for meddelelsen om fyringen.
Om du bliver økonomisk kompenseret for tabet af rettigheder til gratis aktier afhænger af årsagen til din fratrædelse.
For flere oplysninger henvises der til svaret under spørgsmålet "Hvad sker der med mine gratis aktier, hvis jeg forlader koncernen, inden den treårige bindingsperiode er udløbet (med undtagelse af tidsbegrænsede kontrakter)?"
Til gengæld kan du ikke tilmelde dig fremtidige tilbud fra CASTOR INTERNATIONAL.
Det er vigtigt, når du forlader koncernen, at kontrollere, at dine oplysninger er opdaterede (e-mailadresse, postadresse...)

Hvornår kan jeg få min investering tilbage?

Inden for rammerne for transaktionen med CASTOR INTERNATIONAL er din investering ikke tilgængelig i tre år fra og med datoen for gennemførslen af transaktionen.
Aktierne kan i nogle helt exceptionelle tilfælde frigives inden udløbet af bindingsperioden.
Du kan læse om de specifikke tilfælde for tidlig frigivelse under spørgsmålet "I hvilke tilfælde kan jeg få frigivet mine aktier?"

I hvilke tilfælde kan jeg få frigivet mine aktier?

- Dødsfald;
- invaliditet;
- ophør af arbejdskontrakt (pension, fratrædelse, fyring...);
- den virksomhed, som du arbejder for, stopper med at være en del af Castor International;
- forflytning i koncernen til et andet land.
Anmodningen om tidlig frigivelse kan omfatte både dine disponible og ikke-disponible aktier.

Er der en risiko ved min investering hos CASTOR INTERNATIONAL?

Ligesom alle andre aktieinvesteringer er din investering hos CASTOR INTERNATIONAL underlagt både prisstigninger og prisfald i forhold til værdien af VINCI-aktien.
For lande uden for euroområdet er du ligeledes underlagt omregningskursrisikoen.

Hvad sker der med mine gratis aktier, hvis jeg forlader koncernen, inden den treårige bindingsperiode er udløbet (med undtagelse af tidsbegrænsede kontrakter)?

Jeg mister retten til gratis aktier
Om du bliver økonomisk kompenseret for tabet af rettigheder til gratis aktier afhænger af årsagen til din fratrædelse.

Særlige tilfælde for tidsbegrænsede kontrakter

Medmindre du ønsker at frigive din personlige investering pga. arbejdskontraktens ophør, annulleres dine rettigheder til gratis aktier ikke ved ophøret af din tidsbegrænsede kontrakt.
Ved ophøret af den treårige bindingsperiode, har du to muligheder:
- du er ansat i virksomheden, og du får tilbudt gratis aktier;
- du er ikke længere ansat i virksomheden, og du får ikke gratis aktier eller økonomisk kompensation.

Hvordan beregnes den økonomiske kompensation i givet fald?

Antallet af oprindeligt beregnede gratis aktier x den oprindelige tegningspris for de aktier, som endnu ikke er frigivet.

Eksempel: Jeg går på pension i august 2019, og jeg har derfor ret til økonomisk kompensation.
Jeg har tegnet 10 aktier i 2017, 2018 og 2019.
Jeg har derfor ret til 20 gratis aktier for 2017, 20 gratis aktier for 2018 og 20 gratis aktier for 2019.
Tegningsprisen i 2017 var 77,67 €
Tegningsprisen i 2018 var 84,50 €
Tegningsprisen i 2019 var 88,08 €
Min økonomiske kompensation er derfor:
(20x77,67 €) + (20x84,50 €) +(20x88,08 €) = 1.553,4 €+1.690 €+1.761,6 € = 5.005 €

Denne kompensation udbetales af min arbejdsgiver, når jeg fratræder, og betragtes generelt som løn, og den er derfor underlagt skatter og afgifter.
For lande uden for euroområdet udbetales denne kompensation i den lokale valuta.

Hvad sker der efter de tre år? Er jeg forpligtet til at sælge mine aktier?

Din opsparing bliver disponibel, og du modtager gratis VINCI-aktier, hvis du stadig er ansat i koncernen og har beholdt din indledende investering i sin helhed.
Det står dig derfor frit for, om du vil beholde dine VINCI-aktier i koncernopsparingsplanen (PEG) CASTOR INTERNATIONAL, eller om du vil sælge dem helt eller delvist, når du ønsker det.

Hvordan kan jeg følge min opsparing?

Du kan til enhver tid se værdien af din opsparing på Amundis website eller på din kontooversigt eller under fanen "Følg min opsparing".

Hvordan kan jeg få udbetalt min opsparing?

For at få udbetalt din tilgængelige opsparing skal du logge ind på din Amundi-konto online eller gå til fanen "Hvordan får jeg frigivet mine aktier".
For at få udbetalt din ikke-disponible opsparing skal du henvende dig til din CASTOR-kontaktperson.

Hvad sker der, når min tilbagebetaling er blevet godkendt?

Når Amundi TC har modtaget din anmodning, sælger Amundi TC dine aktier på den følgende børsdag på baggrund af åbningskursen for VINCI-aktien på børsen i Paris.
Amundi TC sender udbetalingerne til din virksomhed.
Din virksomhed modtager beløbet og udbetaler det til dig ved modtagelsen.
Det tager 1-2 uger fra udførelsen af din anmodning til at din virksomhed har modtaget beløbet.

Kan jeg få udbetalt min investering før de tre år er gået, uden at det betragtes som en tidlig frigivelse?

Fra datoen for din tegning er din investering ikke-disponibel i tre år. Du kan ikke få din investering tilbage, medmindre det er som tidlig frigivelse.
Du finder de forskellige tilfælde af tidlig frigivelse under spørgsmålet "I hvilke tilfælde kan jeg få frigivet mine aktier?".

Hvad er en medarbejderinvesteringsforening (FPCE)?

I de fleste landes tilfælde besiddes aktierne af en medarbejderinvesteringsforening (FPCE). En FCPE er en portefølje af værdipapirer, som indehaves i fællesskab af alle medarbejdere, som tegner sig for andele i FCPE.
Ved at deltage i tilbuddet bliver du ikke direkte aktionær i VINCI. Du er derfor indehaver af aktier fra FCPE CASTOR INTERNATIONAL.
I visse lande, hvor lovgivningen ikke tillader det, er du indehaver af VINCI-aktier direkte.

Hvad er forskellen på værdien på en aktie fra en medarbejderinvesteringsforening og værdien på en VINCI-aktie?

Værdien på en medarbejderinvesteringsaktie fastsættes dagligt i forhold til åbningskursen på VINCI-aktien på børsen i Paris.
Der er en meget lille forskel mellem værdien på en medarbejderinvesteringsaktie og en VINCI-aktie, som skyldes omkostningerne til driften af medarbejderinvesteringsforeningen.
Disse driftsomkostninger udgør mindre end 0,1 % pr. år.

Hvordan fungerer CASTOR INTERNATIONAL's medarbejderinvesteringsforening?

Medarbejderinvesteringsforeningen styres af et tilsynsråd, der består af medarbejderrepræsentanter og ledelsen, som har beføjelser til at repræsentere aktieejende medarbejdere og udøve stemmerettigheder i forbindelse med VINCI-aktier, som indehaves af medarbejderinvesteringsforeningen, på generalforsamlingen.
Alle tilsynsrådets forpligtelser findes i medarbejderinvesteringens regler, som findes under "Dokumenter".

Sidste opdatering 01/04/2024

VINCI-aktiens kurs: 107,650€ +0,09 %   11/10/2024 17:35